Jeg for ned på gaden, chokeret over det møde, jeg lige havde haft. Var han virkelig min far? Så havde jeg ikke lyst til et videre bekendtskab. Jeg var tæt på at græde. En blanding af vrede og skuffelse voksede med hvert hastigt skridt ned ad gaden.

Ries første møde med sin far var ikke nogen succes. Senere gik det bedre, og med tiden, alderen og kendskabet til farens baggrund som dødsdømt fange i Nazityskland kom forståelsen og kærligheden.

Forinden havde Rie opsøgt sin biologiske mor, linedanseren Viola, og nærmest ved en indskydelse havde Viola spurgt: "Du vil vel gerne vide, hvem der er din far?" Det ville Rie gerne, og Viola sprang ud ad bilen ved den nærmeste telefonboks og arrangerede det første møde.

"Kz-fangen og linedanseren"er en datters fortælling om sin far, Arne H. Larsen, KZ-fangen, fotografen, musikmageren, butleren, kvindebedåreren og levemanden med de mange indre spøgelser, han måtte slås med hele livet.


"Det er en bog fuld af finurlige historier, krejleri og pjank, men lige pludselig rammer alvoren en, ikke kun, når man hører om de rædselsfulde oplevelser under tysk fangenskab, men også, og måske især, når man i samtalerne med datteren får et blik ind i det indre fangenskab, der aldrig satte Arne fri, selv mange år efter krigen. Det gav mig kuldegysninger, når bogen tog disse drejninger og illustrerede en mands livslange linedans mellem lyset og mørket. Alene." - Unna Hvid